Om forfatterne
Christoffer Johansen er født i 1955. I 1986 blev han uddannet læge, og har siden da arbejdet med psykosocial forskning i forbindelse med kræft. Christoffer Johansen har siden 1994 været tilknyttet Institut for Epidemiologisk Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse. Han leder i dag en ny afdeling for psykosocial kræftforskning, der arbejder med videnskabelige årsager til kræft samt disse forholds betydning for sygdommens forløb.
Niels Christian Hvidt er født i 1969. Blev i 1997 cand.theol. fra Københavns Universitet efter at have fået tildelt universitetets guldmedalje for afhandlingen ”Profeti og åbenbaring”.
Siden 2006 har Niels Christian Hvidt været ansat i Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund, under Sundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet. Her har han forsat sin teologiske forskning og undervisning om forholdet mellem tro og helbred og især patienters eksistentielle og religiøse overvejelser og behov.